Blog Image

Petronellas blog

Tanker, idéer, indfald, forsøg, håndarbejde og fotos fra min hverdag.

Smukt papir og kasser til “kleenex”

DIY, Indfald, Kreativitet, Papir Posted on ons, marts 04, 2020 17.31

Nogle kan ikke gå forbi en garnbutik uden liiiige at skulle kigge ind… jeg kan ikke lade smukt papir gå min næse forbi! Jeg “samler” på papir, både nyt og gammelt; smukke farver, lækre strukturer, spændende trykteknikker, flotte mønstre osv.
Jeg bruger papiret til mine kræmmerhuse, julekurve, papmache-projekter, håndsyede bøger og til “kleenex-kasser”. Altså kasser man sætter ned over en boks med papirlommetørklæder, tissues, kleenex’er, eller hvad man nu kalder dem! Jeg kalder dem for kleenex, uagtet at det er et produktnavn.

Sådan gjorde jeg:

Den rare Robert fra Kolind Bogtrykkeri har foræret mig nogle store stykker pap og nogle plast-plader. Tidligere har jeg lavet bokse af kraftigt pap, men nu ville jeg prøve med disse blå plastplader. De har hule kanaler og er ret stive.

blå plastplader med kanaler (mere…)



Digital Markedsføring

Indfald Posted on tors, juli 18, 2019 08.59

Jeg spenderer den dejlige sommer hos Bigum & Co i Skanderborg. Et kursus i Digital Markedsføring er faldet ned i min turban (dvs. min fagforening havde en finger med i spillet). Kurset handler om SEO, analyser, content markedsføring, pull- og push, webshops, emails, nyhedsbreve, blogs osv. Det er spændende!
Jeg har derfor været igang med at bygge en ekstra hjemmeside OG bygge om på den eksisterende (petronella.dk). I farten kom jeg til at kassere en mappe med en masse billeder, så mine sider om Marokko er ret mangelfulde! 😳😩
Bloggen her har jeg ikke pillet. Ifølge one.com som er mit webhotel, så overgår alle blogs snart til WordPress … så det afventer jeg istedet.
Men hæng på! Der kommer snart flere indlæg 😊



Goddag!

Indfald Posted on man, august 22, 2016 12.03

Dette er mit allerførste blogindlæg på min nys oprettede blog. Jeg kan ikke rose mig af, at være first-mover på området, men bedre sent end aldrig – som man siger.
Jeg vil gerne dele mine kreative puslerier med andre, og håber at jeg indimellem kan inspirere med noget nyt. Jeg har ingen intentioner om at lave en lækker livsstils blog med stylede billeder og smukke interiører – her får man virkeligheden som den ser ud, med rod, nullermænd og ukrudt – taget med min mobiltelefon. Jeg vil meget gerne have feed-back og også gerne modtage ideer og inspiration fra jer!